Behandlinger

Kontakt mig for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med at opnå dit fulde potentiale

Find den perfekte behandling til netop dine behov. Jeg tilbyder et bredt udvalg af terapeutiske behandlinger, der kan hjælpe dig med at reducere stress, øget velvære, forbedre din livskvalitet og øget kropsbevidsthed.

Oplev en helt ny måde at arbejde med din krop og dit sind på. 

Mine unikke behandlingsmetoder kombinerer traditionel viden med moderne teknikker. 

Jeg arbejder blidt og blødt med at åbne din krop. Når vi møder spændinger, kan det mærkes intenst - en proces, der sætter gang i forandring i både krop og sind

Efter en behandling hos LeaRo kan kroppen og sindet reagere på forskellige måder. Mange beskriver en dyb følelse af indre ro og lettelse - som om de har sluppet gamle blokeringer eller tunge følelser, der før holdt dem tilbage.

For nogle viser forandringen sig fysisk, som øget vandladning eller en mere aktiv fordøjelse som en naturlig detox-reaktion, smerter der letter eller forsvinder, eller fysiske udfordringer, som pludselig ikke længere fylder i hverdagen.

Andre mærker ændringen mere subtilt og over længere tid, hvor du gradvist opdager nye mønstre, større balance og mere energi i hverdagen.

Åndedrætsterapi

I en travlt dagligdag, kan vi let glemme at lytte til vores egen indre stemme og nære vores egen sjæl. Via åndedrætsterapi kan vi genoprette forbindelsen til vores højere selv og finde ro og balance i vores liv.

Gennem bevidst vejrtrækning kan vi skabe forbindelse til vores krop, sind og sjæl på en dybere måde. Jeg inviterer dig til at træde ind i et rum af tillid, ro, selvomsorg og selvkærlighed, hvor du kan udforske dine følelser, slippe blokeringer og genopdage din indre styrke og udleve dit fulde potentiale. Ved at arbejde med åndedrættet og kroppen kan du slippe gamle følelser, traumer og mønstre, der ikke længere tjener dig, og åbne op for nye muligheder for vækst, øget energi og cellesundhed.

Min tilgang til åndedrætsterapi er dybt forankret i en holistisk forståelse af det hele menneske. Jeg tror på, at vores fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige velbefindende er uløseligt forbundet, og via åndedrættet integrere du disse aspekter for at opnå en dybere følelse af harmoni og helhed.

Uanset om du står over for udfordringer i dit personlige liv, kæmper med stress og angst, eller bare ønsker at fordybe din forbindelse til dig selv, er jeg klar til at støtte dig på din rejse. Lad os sammen udforske vejen tilbage til din indre ro og styrke, så du kan leve et liv fyldt med glæde, tilfredshed og vitalitet!

Husk, kroppen taler altid sandt!

NEI – Neuro Emotionel Integration

NEI er en nænsom og effektiv behandlingsmetode udviklet af den hollandske læge Roy Martina i 1990'erne, har vundet stor anerkendelse for sin evne til at integrere lagrede følelser og blokeringer gennem muskeltest og kinesiologi. Behandlingen hjælper dig med at skabe balance i både krop og sind ved at arbejde med de følelser og mønstre, som ligger gemt i underbevidstheden.

Følelser er en naturlig og vigtig del af vores liv. Når vi kan mærke og udtrykke dem frit, styrker de vores trivsel, indre ro og energi. Men når følelser bliver undertrykt eller blokeret, ofte helt ubevidst, kan de påvirke både vores mentale og fysiske velvære. De kan vise sig som stress, uhensigtsmæssige reaktionsmønstre eller en følelse af at sidde fast i gamle vaner.

Vores vaner og mønstre styres i høj grad af underbevidstheden. Derfor kan det være svært alene med viljestyrke at ændre de ting, vi egentlig gerne vil slippe eller forandre. Med NEI-behandling får du mulighed for at omprogrammere de gamle mønstre og skabe plads til nye, sunde vaner, der støtter dig i at leve det liv, du ønsker.

NEI - en nænsom metode til at forløse følelser, bryde gamle mønstre og skabe nye, sunde vaner.

Selve behandlingen består af en enkel muskeltest, hvor kroppen bruges som adgang til underbevidstheden. Gennem denne test kan vi identificere og forløse de følelser og blokeringer, der forhindrer dig i at komme videre. Resultatet er ofte en følelse af lettelse, mere klarhed, frihed og øget livskvalitet.

NEI er for dig, der ønsker at:

  • Slip af med gamle mønstre og vaner, der holder dig tilbage

  • Styrke din indre ro, balance og selvforståelse

  • Forløse stress, følelsesmæssige blokeringer, fobier, eller indre uro

  • Skabe nye, positive vaner og handlemønstre

  • Slippe fysiske og psykiske symptomer

Kroppen husker!

Jeg er færdiguddannet NEI terapeut Januar 2026.

Holistisk Sportsterapi

Jeg brænder for at støtte netop dig i din rejse mod en sundere og stærkere krop og et mere afbalanceret sind. Jeg tilbyder skræddersyede sportsterapiforløb, hvor vi i fællesskab finder frem til den behandling, der passer præcist til dig og din krops behov.

Tillid er et nøgleord for mig!

En tryg og tillidsfuld relation er fundamentet for et effektivt behandlingsforløb. Jeg arbejder med triggerpunkter og bindevævsmassage og kan supplere med teknikker som mentaltræning, median-massage, cupping, kinesiotape og dry-needling. Mit mål er at skabe et rum, hvor du føler dig set, hørt og støttet i dine individuelle behov.

Triggerpunkter er spændte og overbelastede områder i muskulaturen, som kan give både lokale smerter og refererende smerter andre steder i kroppen. Ved målrettet behandling af disse punkter arbejder vi med at løsne dybe muskelspændinger, forbedre bevægelighed og reducere smerte. Triggerpunktsbehandling kan være særligt effektiv ved gentagne belastninger, sportsskader og længerevarende muskulære problematikker.

Median massage fokuserer på kroppens energibaner (meridianer), som spiller en central rolle i vores fysiske og følelsesmæssige velvære. Vi arbejder med at løsne blokeringer i disse baner. Det hjælper med at genoprette energiflowet og lindre fysiske samt følelsesmæssige ubalancer.

Cupping er en gammel behandlingsmetode, der kan hjælpe med at lindre spændinger og øge blodcirkulationen, hvilket kan være særligt gavnligt efter intens træning eller for at reducere muskelsmerter. 

Kinesiotape er en skånsom og effektiv metode til at støtte og stabilisere muskler og led uden at begrænse bevægelsesfriheden. Det er ideelt til både forebyggelse og rehabilitering af skader.

Dry-needling er en avanceret teknik, hvor tynde nåle anvendes til at behandle triggerpunkter og muskelspændinger, hvilket kan lindre smerte og forbedre bevægelsesområdet.

Uanset om du er atlet, motionist eller blot ønsker at forbedre din generelle velvære, tilpasses sportsterapibehandlingerne, så de støtter dig bedst muligt på din vej mod et sundere og mere aktivt liv.